Vælg de bedste planter til sommerhusgrunden

Rachel Pedersen • 26. marts 2019

Drømmer du om en anden beplantning på din sommerhusgrund? Denne artikel giver en lille intro til, hvad, hvorfor, hvornår og hvordan man kan gribe sagen an og giver forhåbentlig blod på tanden til at gå i gang.

Inden du starter bilen og fræser ned i den lokale planteskole og køber planter for en mindre formue, er du nødt til at gøre dig et par tanker om, hvad du ønsker af beplantningen - for eksempel i forhold til udsigt, prydværdi, afskærmning for indkig, krav til vedligehold og så videre.

Når du først ved, hvilke krav og ønsker du har til beplantningen, er næste skridt at tage et kig på grunden. Hvad fungerer godt, og hvad fungerer mindre godt? Et godt råd er, at du bevarer så meget af det eksisterende som muligt og supplerer op med ny beplantning. Fælder du et stort træ på 40 år og fortryder, er der lange udsigter til, at du igen får et lige så stort træ på din grund. Er du i tvivl om, hvordan du opnår det ønskede resultat, kan du med fordel printe et luftfoto af dit hus og grund og tage med i din lokale planteskole. Det gør det nemmere for dem at danne sig et overblik over, hvad du ønsker, og hvordan du opnår det.

Hvad skal du plante?
Langt de fleste sommerhuse ligger ved eller i umiddelbar nærhed af kysten. Det betyder, at de arter du vælger, skal kunne tåle stærk vind, salt samt dårlige og tørre jordbundsforhold – og det er der heldigvis mange arter, der kan. Læ har ofte en høj prioritet, når der skal plantes ved sommerhuse, og derfor vælger mange sitkagran og forskellige typer fyr som eksempelvis bjergfyr, fransk fyr og østrigsk fyr. Det er alle gode arter – men også en lille smule kedelige i sig selv.

Kombinerer du fyr og gran med andre arter, kan du sikre et varieret udtryk gennem året samt en langt større prydværdi for dig selv og en bedre nytteværdi for dyr og insekter. Du kan for eksempel vælge forskellige vilde roser såsom klitrose, hunderose og blågrøn rose. Andre gode arter er havtorn, gråris, tjørn og vintereg, lige som enebær og taks også er gode bud, men ofte svære at skaffe. Tal med din planteleverandør omkring valg af arter, hvis du er i tvivl.

Gør det rigtigt fra starten
Hvis du vil have succes med sommerhushaven, skal du undgå de mest almindelige fejl: forkert artsvalg, forkert plantetidspunkt og for store planter i potter. En sikker og billig løsning er at bruge barrodsplanter, det vil sige planter med fritlagte rødder. Fordelen ved barrodsplanter er, at de er unge – to til fire år – og dermed mere vitale. Rod og top er ligevægtige, hvilket betyder, at roden lettere kan forsyne toppen med vand og næring. Derudover er barrodsplanter mere tørkeresistente, fordi rødderne har kontakt med den omkringliggende jord med det samme, hvilket er alfa og omega. 

En anden vigtig faktor for succes er plantetidspunkt. Nåletræ skal plantes i september eller april/maj, mens løvtræ skal plantes i perioden november til maj. Ulempen ved barrodsplanter er, at de er sarte over for udtørring i perioden mellem optagning i planteskolen og plantning hos slutbrugerne. Barrodsplanter må aldrig have tørre rødder, og du bør desuden sikre dig, at planterne er friskoptagede ved levering, da det sikrer den bedste vitalitet.

Efter plantning er det vigtigt at holde arealet fri for ukrudt, især græs, da det er en hård konkurrent i kapløbet om vand og næring. Den tid, du bruger på renholdelse de første to år efter plantning, sikrer en høj tilvækst, og de små barrodsplanter vil med garanti overhale de store klump- eller potteplanter i både etableringssikkerhed, tilvækst, udseende og lave anlægsomkostninger.


Del

Garage med plads til bil og redskaber
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Vælg LED-armatur til garage og værksted ud fra arbejdsområder, lysfordeling og blænding. Husk rummets fugt, støv og temperatur.
Indretning af badeværelse
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Vælg håndklædetørrer på el eller vand ud fra komfort, styring og brug gennem året. Se forskellen på håndklædetørring og rumvarme.
Badeværelse med plads til daglige rutiner
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Kan der være et badekar på dit lille badeværelse? Mål rum, adgangsvej og bevægelsesplads, og få afklaret afløb og service før køb.
Træværktøj og spåner i et værksted
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Find en bordrundsav, der passer til hjemmeværkstedet. Gennemgå bord, anslag, skærekapacitet, udsugning og plads omkring saven før køb.
Renoveringsarbejde i et lyst rum
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Borehammer eller slagboremaskine? Vælg efter væggens materiale, hulstørrelse og opgave, og få overblik over tilbehør og vigtige hensyn.
Håndværktøj og træspåner på en arbejdsflade
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Giv træmøbler nyt liv med den rette slibemaskine. Læs om finér, maskintyper, kornstørrelser og støvhåndtering før en ny overfladebehandling.
Outdoor heat pump unit beside a brick house, surrounded by shrubs and grass.
6. oktober 2026
Skal oliefyret skiftes ud? Få guiden til at vælge den rigtige varmepumpe, så den passer til dit hus og dine renoveringsplaner. Magasinet boligforbedring.
2. september 2026
Skal du have nyt køkkenarmatur? Få guiden til typer, finish og funktioner – og find det perfekte armatur fra Grohe, Quooker og Damixa til din renovering.
30. juli 2026
Skal du have udespa i haven? Få den komplette guide til valg, placering og installation – og find den rigtige model til din have og dit budget.
Hvid radiator under et vindue i et dunkelt rum med en gulvlampe ved siden af.
10. juni 2026
Skal du skifte eller opgradere din radiator? Få guiden til typer, tilbehør og smart styring – og find den løsning der passer til dit varmesystem.
Se flere artikler