Senior: Bolig til dine behov

Ukendt forfatter • 5. juli 2019

Dit boligvalg skal passe til det liv, du gerne vil leve og har mulighed for at leve. dine behov til boligen ændrer sig formentlig gennem tiden, men behovet for at bo godt ændrer sig aldrig.

Fra tanke til handling
Er du blandt dem, der går med tanker om at skifte de mange kvadratmeter ud med lidt færre? Når du nærmer dig den tredje alder, er det ikke usandsynligt, at du indtil nu har boet i den samme bolig i en lang årrække. Men med alderen følger uundgåeligt andre behov og krav til boligen. Samtidig kan økonomi og helbred hurtigt ændre sig, og derfor kan det være værd at overveje en mindre og mere praktisk boligløsning.

Skab nye rammer
Et hus er ikke bare et tag over hovedet, og det er derfor ikke altid nemt at træffe beslutningen om, at det er tid til at flytte. Det nuværende hus har formentlig været familiens faste base gennem mange år, og måske er det her, børnene er vokset op. Huset vil derfor uundgåeligt forbindes med tryghed og en masse gode minder fra årene, der er gået. 

En flytning kan være en stor omvæltning, der for mange dog er nødvendig. Hvis du indtil nu har boet i et stort hus – måske med en tilhørende have – ved du, at det kræver megen opmærksomhed og vedligeholdelse. Her kan en mindre bolig være mere overskuelig og måske endda give ekstra tid til andre ting som familieliv og fritidsinteresser.

Hvad er dit boligbehov?
Hvis du overvejer at skifte bolig, er det vigtigt at mærke efter og vurdere, hvad dine behov er i livet netop nu. Skal du bo i lejlighed, hus eller rækkehus? Skal der være adgang til en have? Er bylivet noget for dig, eller er du mere til rolige, landlige omgivelser? Hvis det er svært at træffe en beslutning, kan du med fordel tage kontakt til din lokale ejendomsmægler, som både kan hjælpe dig med at finde en ny bolig og med at sælge den gamle.

Sommerhus hele året
Hvis du ejer et sommerhus eller går med overvejelser om at købe et, er det også muligt at flytte permanent ud i dit sommerhus, hvis du er pensionist. Du skal dog have ejet sommerhuset eller grunden i minimum et år, før du kan bruge det som helårsbolig. Din ægtefælle eller samlever kan – selvom vedkommende ikke er pensioneret – også benytte sommerhuset til helårsbeboelse.

Hvis du overvejer at flytte permanent i sommerhus, er det dog værd at tage i betragtning, at mange sommerhusområder er forskellige alt efter årstiden. Områderne vil ofte være mere øde om vinteren, og åbningstiderne i diverse butikker er formentlig også anderledes. Ligeledes skal du undersøge, hvilke muligheder du har for offentlig transport, og hvor stor en afstand du vil få til læge, tandlæge og lignende.

Ryd op og ryd ud
Hvis du vælger at flytte til en mindre bolig, kan du se det som en kærkommen lejlighed til at rydde ud. Hvilke ejendele vil du have med videre, og hvad har du ikke længere brug for?

Værd at overveje inden boligkøb
› Dine ønsker til beliggenhed
› Mængden af vedligeholdelse ved boligen
› Hvilke udendørsarealer der skal være tilknyttet
› Afstanden til indkøbsmuligheder
› Mulighederne for offentlig transport


Del

Garage med plads til bil og redskaber
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Vælg LED-armatur til garage og værksted ud fra arbejdsområder, lysfordeling og blænding. Husk rummets fugt, støv og temperatur.
Indretning af badeværelse
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Vælg håndklædetørrer på el eller vand ud fra komfort, styring og brug gennem året. Se forskellen på håndklædetørring og rumvarme.
Badeværelse med plads til daglige rutiner
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Kan der være et badekar på dit lille badeværelse? Mål rum, adgangsvej og bevægelsesplads, og få afklaret afløb og service før køb.
Træværktøj og spåner i et værksted
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Find en bordrundsav, der passer til hjemmeværkstedet. Gennemgå bord, anslag, skærekapacitet, udsugning og plads omkring saven før køb.
Renoveringsarbejde i et lyst rum
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Borehammer eller slagboremaskine? Vælg efter væggens materiale, hulstørrelse og opgave, og få overblik over tilbehør og vigtige hensyn.
Håndværktøj og træspåner på en arbejdsflade
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Giv træmøbler nyt liv med den rette slibemaskine. Læs om finér, maskintyper, kornstørrelser og støvhåndtering før en ny overfladebehandling.
Outdoor heat pump unit beside a brick house, surrounded by shrubs and grass.
6. oktober 2026
Skal oliefyret skiftes ud? Få guiden til at vælge den rigtige varmepumpe, så den passer til dit hus og dine renoveringsplaner. Magasinet boligforbedring.
2. september 2026
Skal du have nyt køkkenarmatur? Få guiden til typer, finish og funktioner – og find det perfekte armatur fra Grohe, Quooker og Damixa til din renovering.
30. juli 2026
Skal du have udespa i haven? Få den komplette guide til valg, placering og installation – og find den rigtige model til din have og dit budget.
Hvid radiator under et vindue i et dunkelt rum med en gulvlampe ved siden af.
10. juni 2026
Skal du skifte eller opgradere din radiator? Få guiden til typer, tilbehør og smart styring – og find den løsning der passer til dit varmesystem.
Se flere artikler