Ny terrasse: Det skal du huske

Camilla Matzen Schmidt • 3. marts 2022
Ældre terrasse

Der er flere ting, der er værd at have med i overvejelserne, inden du kaster dig ud i at etablere en ny terrasse ved din bolig eller feriebolig.
 
En terrasse er for de fleste forbundet med afslapning og hygge. Terrassen er stedet, hvor man kan se foråret springe ud, grille på de smukke sommerdage og nyde en kop varm kakao, når efteråret banker på. En terrasse er kort sagt det ideelle samlingspunkt for familiens udeliv, og det er derfor vigtigt, at du gør dig nogle grundige overvejelser, inden du går i gang med at etablere en terrasse.


Vælg de rette materialer til din terrasse

En terrasse kan potentielt udgøre en stor del af din boligs udeareal og er med til at sætte stemningen for udemiljøet. Derfor skal materialet til terrassen også vælges med omhu.
 
Træterrasser er et populært valg, særligt for sommerhusejere, og der findes et væld af forskellige træsorter, som både hver for sig og i kombination med hinanden kan give dig en terrasse, der er både æstetisk og hyggelig. Med en træterrasse følger dog også en del vedligehold, hvis brædderne skal holdes pæne år efter år. Hvis du gerne vil have træterrassens look og samtidig minimalt vedligehold, kan du i stedet overveje en terrasse i komposittræ, som har en lang levetid på grund af sammensætningen af træ og plastik.
 
Fliseterrasser er for mange det foretrukne valg ved helårsboliger, og en fliseterrasse kan holde sig pæn i mange år, hvis den anlægges rigtigt. Samtidig kræver en fliseterrasse minimalt vedligehold og skal oftest blot fejes fra tid til anden. Mange forbinder fliseterrasser med klassiske, grå betonfliser, men faktisk er der mange muligheder for at kombinere fliser og belægningssten i forskellige størrelser, former og farver, så du kan få en helt unik terrasse. Alle materialer har sine fordele, men først og fremmest skal du tage stilling til, hvad du bedst kan lide, og hvad der klæder huset og omgivelserne bedst.


Hygge og planteliv på terrassen

En anden væsentlig overvejelse er selve formålet med din terrasse. Skal den f.eks. udelukkende bruges til spiseplads, eller vil du indrette flere små zoner, hvor du kan slappe af? Indretningen af terrassen er også en væsentlig faktor for, om du har lyst til at bruge tid derude. Indret terrassen i den stil, du foretrækker, og køb f.eks. planter og hyggebelysning til at skabe den rette stemning.



Fem overvejelser til terrassen

  1. Vil du bygge selv eller have professionel hjælp?
  2. Hvor skal terrassen placeres i forhold til sollys?
  3. Er der indsyn fra naboer, hvor der skal afskærmes?
  4. Hvor meget tid har du til vedligeholdelse?
  5. Hvilket materiale er det rette til din terrasse?



Del

Garage med plads til bil og redskaber
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Vælg LED-armatur til garage og værksted ud fra arbejdsområder, lysfordeling og blænding. Husk rummets fugt, støv og temperatur.
Indretning af badeværelse
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Vælg håndklædetørrer på el eller vand ud fra komfort, styring og brug gennem året. Se forskellen på håndklædetørring og rumvarme.
Badeværelse med plads til daglige rutiner
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Kan der være et badekar på dit lille badeværelse? Mål rum, adgangsvej og bevægelsesplads, og få afklaret afløb og service før køb.
Træværktøj og spåner i et værksted
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Find en bordrundsav, der passer til hjemmeværkstedet. Gennemgå bord, anslag, skærekapacitet, udsugning og plads omkring saven før køb.
Renoveringsarbejde i et lyst rum
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Borehammer eller slagboremaskine? Vælg efter væggens materiale, hulstørrelse og opgave, og få overblik over tilbehør og vigtige hensyn.
Håndværktøj og træspåner på en arbejdsflade
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Giv træmøbler nyt liv med den rette slibemaskine. Læs om finér, maskintyper, kornstørrelser og støvhåndtering før en ny overfladebehandling.
Outdoor heat pump unit beside a brick house, surrounded by shrubs and grass.
6. oktober 2026
Skal oliefyret skiftes ud? Få guiden til at vælge den rigtige varmepumpe, så den passer til dit hus og dine renoveringsplaner. Magasinet boligforbedring.
2. september 2026
Skal du have nyt køkkenarmatur? Få guiden til typer, finish og funktioner – og find det perfekte armatur fra Grohe, Quooker og Damixa til din renovering.
30. juli 2026
Skal du have udespa i haven? Få den komplette guide til valg, placering og installation – og find den rigtige model til din have og dit budget.
Hvid radiator under et vindue i et dunkelt rum med en gulvlampe ved siden af.
10. juni 2026
Skal du skifte eller opgradere din radiator? Få guiden til typer, tilbehør og smart styring – og find den løsning der passer til dit varmesystem.
Se flere artikler