Derfor skal du udskifte dine låse

Rachel Pedersen • 3. september 2019

Hvornår er låsene sidst blevet skiftet i din bolig? Hvis du ikke kender svaret, bør du overveje, om ikke det er tid til en opgradering. Kvaliteten af låsene er nemlig ofte afgørende for, om en indbrudstyv får succes med at bryde ind hos dig.

Det er ikke rart at komme hjem og finde ud af, at du har haft besøg af en indbrudstyv. Ikke nok med at du måske har mistet en række værdifulde ting – tanken om, at en fremmed har gennemrodet dine personlige ejendele, kan skabe en stor utryghed, der måske resulterer i, at du ikke længere betragter dit private hjem som et sikkert sted at være.

Udskift låsene
Ønsker du at minimere risikoen for indbrud, bør du først og fremmest snuppe et kig på dine låse. Et godt råd lyder, at du bør udskifte dine låse hvert 10. år, hvis du vil bevare en høj sikkerhed. Selv ved helt almindeligt brug bliver låsene gennem årene slidte, og det kan gøre det nemmere for tyven at bryde dem op – og så kan det desuden være svært at holde overblik over, hvor mange nøgler der egentlig er i omløb til din lås efter et årti.

De mest brugte og anerkendte låse til yderdøre er af mærket Ruko. Har du allerede en Ruko-lås, kan du med fordel tage et kig på nøglen, som hurtigt afslører, om låsen egner sig til din yderdør. Har den et rundt nøglehoved, er låsen udstyret med en 5-stift-cylinder (Ruko 500), og den bør du udskifte omgående da den ikke egner sig som yderdørslås. Er nøglehovedet firkantet kan det være en 6-stift-cylinder (Ruko 600) eller den nyeste Ruko 1200, som bruges i dag. Hvis du vil gå all in, bør du vælge en låsecylinder i højeste sikringsklasse, hvor der både er meget høj dirkesikkerhed og kopibeskyttelse på nøglerne.

Ekstra sikkerhedslås på yderdøren
Du opnår den bedste indbrudssikring af din bolig, hvis du også sørger for at have to låse på din yderdøre, så det tager længere tid for tyven at bryde døren op, ligesom der på ekstralåsen bruges nøgle både indefra og udefra, der gør det svært for tyven at bruge døren som flugtvej, hvis vedkommende er kommet ind gennem et vindue.

Hoveddøren er det første tyven ser, og derfor har korrekt sikring stor værdi, idet hoveddøren signalerer sikringsniveauet for resten af boligen. Bagdøre, kælderdøre og terrassedøre er ofte oversete af boligejere og udstyret med gamle og svage låse. Derfor er de også en åben invitation for tyven, der kan bryde ind uden at blive forstyrret.

Sæt lås på vinduerne
Udstyr også vinduerne med godkendte vindueslåse. Her kan vinduet kun åbnes ved hjælp af en nøgle, og det betyder, at tyven får svært ved at åbne det udefra, selvom ruden smadres. Hermed bliver vinduerne både en dårlig vej ind og en uegnet flugtvej.

En nøgle til det hele
Når du udskifter dine låse, slipper du fremadrettet for at holde styr på mange forskellige nøgler. Du kan nemlig få samme lås i eksempelvis terrassedør, postkasse, skur, udhus og vinduer, så du kun skal bruge én nøgle til det hele.

Når du flytter
Står du og skal flytte i en ny bolig, vil du sandsynligvis overtage nøglerne fra den tidligere ejer eller lejer, og derfor er det umuligt for dig at vide, hvor mange nøgler der er i omløb. Det er heller ikke usandsynligt, at låsen er forældet, så den ikke længere opfylder de ønskede sikkerhedskrav. Når du flytter ind i din nye bolig, bør du derfor udskifte låsene, så du er garanteret, at sikkerheden er så høj som mulig.

Gør det svært for tyven
Det er ikke nemt at snige sig uset rundt med et koben, og derfor er det ikke usandsynligt, at tyven kigger i dit redskabsskur for at finde et stykke værktøj, der kan skabe den fornødne adgang til din bolig. Sørg derfor altid for, at der er låst til skuret, garagen, eller hvor du nu opbevarer potentielle indbrudsredskaber.

De fleste låsesmede tilbyder et sikkerhedstjek af dit hjem, hvor de sammen med dig gennemgår din bolig for at finde ud af, hvordan du bedst kan beskytte dig mod ubudne gæster.


Del

Garage med plads til bil og redskaber
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Vælg LED-armatur til garage og værksted ud fra arbejdsområder, lysfordeling og blænding. Husk rummets fugt, støv og temperatur.
Indretning af badeværelse
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Vælg håndklædetørrer på el eller vand ud fra komfort, styring og brug gennem året. Se forskellen på håndklædetørring og rumvarme.
Badeværelse med plads til daglige rutiner
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Kan der være et badekar på dit lille badeværelse? Mål rum, adgangsvej og bevægelsesplads, og få afklaret afløb og service før køb.
Træværktøj og spåner i et værksted
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Find en bordrundsav, der passer til hjemmeværkstedet. Gennemgå bord, anslag, skærekapacitet, udsugning og plads omkring saven før køb.
Renoveringsarbejde i et lyst rum
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Borehammer eller slagboremaskine? Vælg efter væggens materiale, hulstørrelse og opgave, og få overblik over tilbehør og vigtige hensyn.
Håndværktøj og træspåner på en arbejdsflade
Af Magasinet Boligforbedring • 23. oktober 2026
Giv træmøbler nyt liv med den rette slibemaskine. Læs om finér, maskintyper, kornstørrelser og støvhåndtering før en ny overfladebehandling.
Outdoor heat pump unit beside a brick house, surrounded by shrubs and grass.
6. oktober 2026
Skal oliefyret skiftes ud? Få guiden til at vælge den rigtige varmepumpe, så den passer til dit hus og dine renoveringsplaner. Magasinet boligforbedring.
2. september 2026
Skal du have nyt køkkenarmatur? Få guiden til typer, finish og funktioner – og find det perfekte armatur fra Grohe, Quooker og Damixa til din renovering.
30. juli 2026
Skal du have udespa i haven? Få den komplette guide til valg, placering og installation – og find den rigtige model til din have og dit budget.
Hvid radiator under et vindue i et dunkelt rum med en gulvlampe ved siden af.
10. juni 2026
Skal du skifte eller opgradere din radiator? Få guiden til typer, tilbehør og smart styring – og find den løsning der passer til dit varmesystem.
Se flere artikler