4 tips til din opvaskemaskine

Camilla Matzen Schmidt • 8. april 2021

For mange mennesker er opvaskeren en essentiel del af køkkenet, som sørger for, at resten af køkkenudstyret er rent og brugbart. Men flere glemmer, at opvaskemaskinen også har brug for rengøring og vedligeholdelse, så den fortsat giver dig rent service og kan holde mange år fremadrettet. Derfor får du her fire tips til rengøring og vedligeholdelse af din opvaskemaskine, så du altid har rent og pænt køkkenudstyr – uden kalkpletter og madrester.


1. Salt

Hvis du vil have en ren opvask, så er det vigtigt, at der er nok salt i din opvaskemaskine. Saltet er med til at blødgøre vandet ved at nedbryde kalk, og du undgår derfor kalkbelægninger på eksempelvis dine glas, hvis der er påfyldt salt. Kalkholdigt vand kan også være hårdt for din opvaskemaskine, og du vil derfor også opleve, at din opvaskemaskine holdere længere, hvis du vasker med blødere vand. Det er dog vigtigt, at du bruger salt, som er særligt tilpasset til opvaskemaskinen, da det ellers kan ødelægge, mere end det gavner.


2. Afspændingsmiddel

Sørg for, at der altid er afspændingsmiddel tilsat din opvasker. Afspændingsmiddel er nemlig med til at reducere overfladespændingen mellem vandet og servicet i din opvasker, så vandet glider af servicet fremfor at sætte sig og danne kalkpletter.


3. Spulearme

En overset del af en opvaskemaskine er spulearmene. Det er vigtigt at få rengjort spulearmene jævnligt, da der hurtigt kan sætte sig mad- og kalkrester, som gør, at dit service ikke bliver ordentlig rent. Når de skal rengøres, skal du tage spulearmene ud af opvaskeren. Herefter kan du bruge ståltråd eller tandstikker til at rengøre de små huller, hvor vandet kommer ud. Du vil højst sandsynligt blive overrasket over, hvor meget skidt der har sat sig fast. Når du har fjernet resterne, kan du skylle spulearmene og sætte dem tilbage i opvaskeren.


4. Tætningslister

I tætningslisterne langs din opvaskemaskines låge skal du også være opmærksom. Her bliver der nemlig ikke rengjort, når opvaskemaskinen kører. Tag derfor jævnligt en klud med sæbevand, og rengør pakningerne. Er der meget skidt, der har sat sig fast, kan du med fordel bruge en gammel tandbørste til formålet.

Del

2. september 2026
Skal du have nyt køkkenarmatur? Få guiden til typer, finish og funktioner – og find det perfekte armatur fra Grohe, Quooker og Damixa til din renovering.
30. juli 2026
Skal du have udespa i haven? Få den komplette guide til valg, placering og installation – og find den rigtige model til din have og dit budget.
Hvid radiator under et vindue i et dunkelt rum med en gulvlampe ved siden af.
10. juni 2026
Skal du skifte eller opgradere din radiator? Få guiden til typer, tilbehør og smart styring – og find den løsning der passer til dit varmesystem.
Vand løber fra en sølvvandhane ned i en udstrakt hånd over en hvid vask
1. juni 2026
Skal du skifte køkkenarmatur? Få den komplette guide til typer, funktioner og finish – og find det perfekte armatur til din køkkenrenovering.
20. maj 2026
Drømmer du om et nyt køkken? Så er du langtfra alene. Køkkenet er boligens hjerte, og et velplanlagt køkkenprojekt kan både løfte hverdagen og øge boligens værdi markant.
18. maj 2026
Skal du have nyt toilet? Få guiden til typer, funktioner og vandbesparelse – og find det perfekte toilet fra Laufen, Ifö og Geberit til din renovering.
23. januar 2026
Skal køkkenet skiftes? Få styr på kvalitet, farver og budget, før du vælger køkkenfirma, så du undgår dyre overraskelser undervejs.
Mand er i gang med at beæmpe skadedyr
9. januar 2026
At købe hus er for de fleste mennesker den største økonomiske investering i livet. Når drømmehuset endelig er fundet, handler det om at sikre sig, at drømmen ikke forvandler sig til et mareridt af uforudsete udgifter og skjulte skader.
qr kode i hjemmet
4. januar 2026
Brug QR koder til at organisere maling, manualer, vedligehold og smarte hjemmeløsninger. Lav dine koder på få minutter med en QR kode generator.
8. oktober 2025
Når du planlægger et byggeprojekt, kan koordinering mellem forskellige håndværkere, leverandører og tidsplaner hurtigt blive en udfordring. Her kommer totalentreprise i Vejle som den ideelle løsning.
Se flere artikler