Ny terrasse på flere måder - magasinetboligforbedring.dk

Ny terrasse på flere måder

0

Ny terrasse på flere måder

Alle der har prøvet at lave, eller få lavet en ny terrasse, kender den ubeskrivelige følelse det er at sætte sig ud og nyde solens varme på en helt ny terrasse. Det kan være en dyr fornøjelse at få lavet en ny terrasse, men der er heldigvis alternativer som er billigere.

Den nye terrasse er også noget der virkeligt giver et godt førstehåndsindtryk når man får gæster, eller hvis huset skal sættes til salg.

Nye fliser

Den klassiske måde at få en ny fliseterrasse er ved at købe nye havefliser til lægningen. Det er denne løsning som hurtigt bliver dyr, for inden der er købt kantsikring, fliser, cement samt sand og grus, er der brugt mange penge.

Gør det selv

En måde hvorpå der kan spares mange penge, og dermed gøre den nye terrasse noget billigere er ved at gøre det selv. Det er hårdt arbejde, og du skal helst vide lidt om hvordan man gør for at få en terrasse der er flot og stabil i mange år.
Det vigtigste i forhold til at lægge en ny terrasse er at få opbygget terrassens fundament korrekt, og her skal der bruges en del grus og sand. Først skal du sikre dig at alt muldjord er gravet væk. Nederst laves et lag bundsikring på 15 cm som sikrer at der er god dræn under terrassen. Herpå lægges et lag på 12 cm stabilgrus og til sidst ca. 3 cm afretningsgrus inden terrassefliserne lægges.
Alt sand og grus skal komprimeres godt, eventuelt med en pladevibrator, så det ikke synker sammen efter terrassen er færdig.

Få en fagmand til det

Vil du ikke selv udføre det hårde arbejde der er med at lægge en ny terrasse, kan du betale dig fra arbejdet hos en anlægsgartner, brolægger eller lignende. Det går for det meste meget hurtigere når du får professionelle til at udføre arbejdet, og du ender med et godt resultat.

Forny den eksisterende terrasse

Har du allerede en terrasse i den rigtige størrelse, og er fliserne ikke revnede, kan du anvende flere forskellige måder til at forny terrassen.

Vend fliserne

Skidt, alger og mos, bliver dermed skjult, og bagsiden af fliserne som i mange år har vendt ned mod sandet, ser ud som nye når den kommer op i solen.

Nogen fliser og belægningssten egner sig bedre til at blive vendt end andre. De gode Herregårdssten med slået kant er nogen af dem der altid er nemme at vende, mens fliser med faset kant får et noget anderledes udtryk når de vendes.

Belægningssten som sf sten kan være vendt forskelligt, og dermed skal de sorteres i to bunker når de tages op, så der ikke bliver for meget puslespilsfumlen med stenene når de skal lægges igen.

Den nemme løsning – algebehandling og rensning

Hvis fliserne allerede er der hvor de skal være, og det bare er fordi terrassen er blevet fyldt med alger, mos og flisepest, kan det være nok at rense og algebehandle fliserne.

En kortsigtet løsning er at rense fliserne med højtryksrenseren, men ved at rense med højtryk, bliver flisernes overflade ødelagt, hvilket åbner op for at endnu flere alger vil få fat, og der vil i løbet af ganske kort tid være flere alger på fliserne.

Hvis du får professionel hjælp, kan du købe en fliserens med lavtryk og efterfølgende algebehandling til omkring 35-40 kr / m2, hvilket er væsentligt under den pris pr m2 du skal give for at få lagt nye fliser.

Mange bliver overrasket over hvor effektiv en rensning med lavtryk kan være, men de gamle fliser kommer til at se helt nye ud efter rensningen. Den efterfølgende algebehandling trænger ind i flisernes overflade, hvorfra flisepest, mos og alger bekæmpes i op mod 9 måneder. Du kan se hvor effektiv en fliserens kan være på http://algeexpressen.dk/fliserens/ hvor du også kan bestille algebehandling og rensning af fliserne.

Den langsigtede løsning – imprægnering

En imprægnering af fliserne vil lukke overfladen helt af, så vand ikke kan trække ind i betonen. Det betyder også at algerne ikke kan få fat og dermed holdes væk.
Imprægneringen kan ske på såvel nye fliser, dem der er blevet vendt om, eller på fliser som er blevet renset og algebehandlet.

Del.

Om forfatteren

Efterlad en kommentar