Lad ikke økonomien stoppe dig – gør drømmen til virkelighed

Lad ikke økonomien stoppe dig – gør drømmen til virkelighed

0

Du kan roligt gå i banken for at låne penge til dit byggeprojekt. Både til almindelige renoveringer og energiforbedringer.

Inden du skriver under på en aftale med en håndværker eller et byggefirma, skal du have finansieringen på plads. Det er de færreste, der har så mange penge stående på kontoen, at de selv kan finansiere hele byggeprojektet. Inden du godkendes til et lån, vil der blive foretaget en vurdering af dit hus, både for at anslå værdien på nuværende tidspunkt og efter byggeprojektets færdiggørelse.

Overvejer du at energirenovere?

Energiforbedring af din bolig kan være en god forretning, som kan give dig besparelser på både el- og varmeregning, samtidig med at det øger husets værdi ved et eventuelt salg. Derfor er bankerne særligt velvillige med lån til energiforbedrende renoveringer, da det sikrer betaling af renter og afdrag på lånet.
Det er en god idé at undersøge, hvor meget dine forbrugsudgifter til el og varme vil blive reduceret ved en energirenovering. Indhent tilbud fra relevante håndværkere og få fx en energikonsulent til at hjælpe dig med beregningerne, som du senere kan fremvise i banken. Energirenoveringer medfører ofte et bedre indeklima, et bedre energimærke og alt i alt et bedre hus, som kan sælges til en bedre pris. Få en vurderingsekspert til at vurdere værdien af forbedringerne – disse kan have positiv indflydelse på din friværdi og lånevilkår.

Fordelagtig finansiering

Når du har indhentet alle informationerne, er det tid til at finde ud af, hvilken type lån du skal optage. Flere banker tilbyder fordelagtige finansieringer med lave renter i forbindelse med klima- og energirenoveringer. Tænk også over lånets løbetid. Hvis du isætter nye vinduer for 40.000 kroner og sparer 6.000 kroner om året på varmeregningen, vil det sandsynligvis give bedre mening at afbetale lånet over 6-7 år end at vælge et kreditforeningslån med 30 års løbetid. Jo hurtigere lånet bliver afviklet, jo hurtigere er du klar til eventuelt at optage lån til yderligere forbedringer.

Tip: Hvis du låner penge til f.eks. et nyt badeværelse, køkken eller tilbygning, kan det højst sandsynligt betale sig at optage et lån til energiforbedringer samtidigt.

Du kan spare 30-50 % om året til udgifter på el og varme ved energiforbedringer som:
› Efterisolering
› Energiruder
› Skift fra olie- til pillefyr
› Skift fra olie- til naturgasfyr
› Solfangere
› Installation af jordvarmepumper

Kontakt dit lokale pengeinstitut og få rådgivning til at omlægge dit lån, bruge din friværdi eller få en vurdering af din bolig.

Links: www.boligejer.dk • www.bolius.dk

Del.

Om forfatteren

Efterlad en kommentar